Kreativ værkstedsfødselsdag
Ønsker I at holde en kreativ fødselsdag i hyggelige omgivelser?
Vores fødselsdagskoncept er bygget op omkring Børnemuseets værksteder. Gæsterne får deres kreationer med hjem, og alle børn kan prøve at pynte en cupcake. Vi serverer herudover friskbagte øko-boller og saftevand. I kan booke både til familiefødselsdage og til klassefester.
Sådan forløber fødselsdagen
- Alle gæster samles i vores fødselsdagsrum, og der serveres boller og saft.Børnemuseets vært vil byde velkommen, og fortælle om programmet. Herefter kan der åbnes gaver.
- Vi går i gang med de kreative aktiviteter I har valgt. Alle får selvfølgelig det med hjem, som de selv har lavet. Det kan for eksempel være sæber, en læbepomade eller en mulepose som børnene selv har malet. Værten hjælper jer igennem.
- Vi slutter af med at pynte cupcakes i fælleskab.
Generel information
Personale og værtsskab
En medarbejder fra Børnemuseet vil være jeres vært under hele forløbet. Medarbejderen vil i samarbejde med Jer sørge for at festen forløber efter programmet og stå for det praktiske. De kreative aktiviteter er i udgangspunktet gør-det-selv. Voksne fest-deltagere må derfor regne med at skulle hjælpe og assistere børnene med det kreative arbejde – alt efter behov. Børnemuseets medarbejder vil primært guide og introducere i forhold til de kreative aktiviteter.
Tid
En fødselsdag varer i 2 timer, og man kan tilkøbe en halv times ekstra tid. Gæsterne skal ankomme til festens starttidspunkt og max 5 minutter før starttidspunktet. Dette er af hensyn til den begrænsede plads på Børnemuseet. Som værter kan I ankomme 15 min før festen.
Lokaler
Festen og aktiviteterne foregår i udgangspunktet i vores fødselsdagslokale, som I har eksklusivt til jeres fest. Værten tager jeg rundt til de relevante værksteder undervejs, og der kan også være andre gæster i de tilstødende lokaler.
Booking
Booking-forespørgsler sendes via formularen nedenfor. Vi sender herefter en bekræftelse via e-mail, hvis tidspunktet er ledigt. Når vi bekræfter, sender vi også en anmodning på et depositum på 500 kr., der skal indbetales via mobile pay – herfter er bookingen endelig. Depositum fratrækkes prisen, når I afregner på dagen for fødselsdagen.
Hvis der opstår ændringer ift. deltagerantal, bedes I give besked via e-mail senest 48 timer før arrangementet begynder. Man hæfter herefter for det antal man har booket til.
Husregler
Børnemuseet er frem for alt et sted for kreativ fordybelse, og vi værner om en fredelig og behagelig atmosfære i hele huset. Derfor har nogle husregler:
- Børnene må ikke løbe i huset
- Der må ikke råbes eller larmes i værkstederne.
- Området omkring klatrerebet ved trappen skal holdes frit og fremkommeligt. Rebet må bruges til at klatre op, men ikke ned.
- Udklædningstøj, spil og legetøj bedes hængt/lagt på plads igen efter brug.
Priser og kreative aktiviteter
Deltager-prisen på børnefødselsdage består af 2 dele; en basispris og en aktivitetspris.
Der gratis deltagelse for 2 voksne. Hvis I er flere end 2 voksne, er der en merpris på 60 kr. Per person, og vi skal vide besked ved booking.
Basisprisen er 150 kr. pr. deltager på hverdage og 185 kr. i weekender
Basisprisen dækker over:
- Hjemmebagte økologiske boller med smør og saft (re-fill)
- Aktiviteten ”pynt din egen cupcake”
- Leje af vores fødselsdagslokale i 2 timer
- En vært fra Børnemuseet, der assisterer aktiviteterne, dækker op og rydder af
- En lille gave til fødselsdagsbarnet
Aktivitetsprisen varierer alt efter hvilke aktiviteter I vælger.
Prisen beregnes pr. deltager der laver aktiviteterne. I kan vælge mellem følgende aktiviteter:
- Figurmaling (50 kr.): Børnene kan vælge en sparebøsse eller æske, som herefter dekoreres med maling.
- Tekstilmaling (70 kr.): Børnene kan dekorere T-shirts eller muleposer med tekstiltusser og stencils.
- Sæbeværksted (60 kr.): Børnene blander æteriske olier og farver i en sæbemasse, der herefter hældes op i en form, de selv vælger. Alle børn får deres sæber med hjem i flot indpakning.
- Læbepomade (60 kr.) Børnene blander læbepomade med duft af naturlige ingredienser efter en opskrift, og får deres egen læbepomade med hjem i en lille glaskrukke.
Vi anbefaler 2 kreative aktiviteter (ud over cupcake-pyntning) til en almindelig 2-timers fødselsdag.
Book din næste børnefødselsdag
Udfyld formularen og send din forespørgsel til os. Vi kontakter dig indenfor 3-5 arbejdsdage med bekræftelse af dato. Hvis dit valgte tidspunkt er optaget finder vi sammen en ny dato pr. mail.
Din booking er bekræftet, når vi har modtaget depositum (500 kr.). Ved evt. aflysning af børnefødselsdagen refunderes depositummet ikke. Læs handelsbetingelserne.