Kunst gennem tiden


Over seks uger vil børnene lære om seks forskellige kunstnere og selv afprøve nogle af kunstnernes teknikker, eksempelvis action painting og selvportrætter. Børnene vil lære hvorfor disse kunstnere har en vigtig placering i kunsthistorien, og hvad der karakteriserer deres stil og metode. Børnenes værker vil blive samlet i en portfolio, som børnene kan tage med hjem ved kursets afslutning. De seks kunstnere vil være Vincent van Gogh, Frida Kahlo, Pablo Picasso, Jackson Pollock, Andy Warhol og en overraskelse.

Underviseren India er uddannet kunsthistoriker og kulturformidler, og har hele sit liv været et kreativt søgende væsen. Hun har tidligere gået på kunstlinjen på Krabbesholm Højskole, og har været kunstpilot på Statens Museum for Kunst samt børnevært til kreative workshops på Storm P. Museet.

Tid: fredage kl 15.45-17.15

Opstart i uge 36.

Pris: 850/750 (for medlemmer). Ved køb af to pladser gives 100 kr. rabat.