Spring til indhold

Træd ind i en verden skabt på børnenes præmisser

Børnemuseet er samlingsstedet for børnefamilier, der søger hyggelige stunder og kreative oplevelser sammen.

Det er især de 3-12-årige, som nyder at besøge os, men vores univers er for børn og barnlige sjæle i alle aldre.

Stemningen er uhøjtidelig og inviterer til nærvær  – uanset om I besøger os for at prøve vores kreative værksteder, deltage i kurser, holde børnefødselsdag eller blot for den gode kop kaffe i vores cupcake-café. 

Tirsdage og Torsdage kl 15.30-17.00

NYT: Børnemuseets billedskole for børn

Børnemuseet lancerer nu en ny billedskole for børn. Vi starter op med to hold, hvor den anbefalede alder er 6-10 år:

Tirsdage kl 15.30-17.00: Køb billet her!

eller

Torsdage kl 15.30-17.00: Køb billet her!

Opstart: uge 16 

Forløb: 6 kursusgange (uge 16, 17, 18, 20, 21, 22) – fri i uge 19

Børnene skal undersøge, lege, teste, afprøve, eksperimentere…og have det sjovt! Børnekunst for børn giver  børnene en god forståelse for  farver, og de får mulighed for at prøve forskellige teknikker og materialer: Der skal tegnes, laves aftryk, skulpturer og blandes farver, og vi skal have det sjovt med alt fra vandfarve, fedtfarve, akryl, og tekstil til ler, og pap!

Underviserne er Maj Berger Madsen og Tine Lylloff. Maj er uddannet tekstilformidler, og har mange års erfaring med at undervise børn i billedkunst og kreative processer. Tine er uddannet filmscenograf, og har undervist på Den Danske Filmskole og MODUS skole for arkitektur, kunst og design.

Er du årskortholder til Børnemuseet? Så får du rabat på vores nye billedskole for børn.

10-14 april

Kl 10.00-16.00

Kreativ Eid

I anledning af Eid-fejringerne, kan man på Børnemuseet pynte 4 cupcakes med hjemmelavet icing og farverig krymmel til 10 museumsdollars. Tag dem med til familiefest eller nyd dem sammen i caféen. Har man lyst til at pynte kageæsken, så sætter vi tusser og andet pynt frem.

Hver onsdag

Kl 10.00-17.30

Bedste-onsdage

Hver onsdag er en hyldest til bedsteforældrene, der kan komme forbi og hygge med deres børnebørn. Bedsteforældrene betaler ikke entré hver onsdag.

Tirsdag-Fredag

Kl 13.00-17.00

Særligt tilbud til legegrupper

Vi vil gerne støtte op om de gode fællesskaber, derfor har vi udviklet et særligt tilbud til legegrupper i hverdagen.

Kom forbi og få serveret boller og saft, mal en flot figur og pynt jeres helt egen cupcakes. 

Legegruppen kan være på max 8 børn og minimum 4. Det koster 170kr. pr. barn at deltage og prisen inkluderer gratis entré for op til 2 voksne. 

Skriv hvornår I vil komme til hej@boernemuseet.dk, så gør vi det hele klar til jer. 

Vores værdier

Vores aktiviteter, workshops og daglige omgang med børnene bygger på tre grundpiller:

1

Kreativitet og aktiv involvering

Børnemuseet har skabt rammen for, at børn på forskellige alderstrin og med forskellige kreative interesser kan udfolde sig kreativt. Når I besøger Børnemuseet, kan børnene prøve kræfter med de mange åbne værksteder, deltage i vores temaworkshops og længere kreative kursusforløb eller holde børnefødselsdag hos os. Vores engagerede instruktører er ikke bange for at stille krav til børnene gennem den aktive involvering. 

2

Nærvær og samvær

Børnemuseets aktiviteter er bygget op om et ønske om at skabe rum for nærvær og kreativt samvær på tværs af generationer. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde et uhøjtideligt samlingssted for børnefamilier, der søger kreative oplevelser sammen. Et af vores vigtigste missioner er at skabe rammen for hyggelige stunder og offline tid, der styrker børn og voksnes evner til at være nærværende gennem samvær.  

3

Fordybelse og passion

Alle vores værksteder inviterer til fordybelse og ro og er udvalgt, fordi de fænger børnenes interesse. Hos os går den kreative udfoldelse hånd i hånd med læring, alt imens man har det sjovt. Vi ønsker med vores aktiviteter at bidrage til at fremme børns passion for det kreative og deres evne til at fordybe sig i en stadig mere digitaliseret verden. På Børnemuseet tager vi altid børnenes verden alvorligt og giver dem kreative oplevelser, der fremmer deres selvstændighed og evne til fordybelse.